Synkefri

11
jan/24

RØRENDE DRAMA BASERET PÅ VIRKELIGE BEGIVENHEDER

I 1981 forliser den synkefri redningsbåd RF2 under en redningsaktion ved Hirtshals Havn, og ni mænd mister livet. Da myndighederne placerer ansvaret for ulykken hos styrmanden på båden, sætter hans søn Henrik sig for at efterforske ulykkens egentlige årsag for at rense sin fars navn. I sin jagt på sandheden skal Henrik kæmpe mod byens fiskere, som frygter, at ulykken vil koste arbejdspladser, og mod myndighederne, der for alt i verden vil undgå en offentlig skandale. Alt imens truer sorgen med at splitte Henriks familie. ’Synkefri’ er et gribende og menneskeligt drama om kampen for retfærdighed.

 

Instruktør Christian Andersens mor mistede sin daværende mand i ulykken, og tragedien har derfor altid været en del af instruktørens historie. Den har formet hans forståelse af tab, sorg og håb. Christian Andersen har skrevet manuskriptet i samarbejde med Oscarvinderen Martin Strange-Hansen. ’Synkefri’ er en hyldest til ulykkens frivillige redningsfolk.

Synkefri
Instruktør
  • Christian Andersen
Skuespillere
  • Sylvester Byder
  • Johanne Louise Schmidt
  • Sofie Torp
  • Iben Dorner
  • Henrik Birch
  • Esben Dalgaard
  • Lars Topp
  • Anders Brink Madsen
  • m.fl.
2:00
Spilletid
Distributør
  • Scandinavian Film Distribution
“en meget klar anbefaling”
Jyllands-Posten
“stor og bevægende”
ALT for Damerne
“en fortræffelig film. Se den!”
Kulturinformation