Interview med Hella Joof

NØJSOMHEDEN skyder Biografklub Danmarks nye sæson i gang og kan fra på torsdag ses i biografer over hele landet.

I dette interview møder du instruktør Hella Joof, der fortæller om at omsætte en elsket roman til film og skabe en hjertevarm komedie om kærlighed på tværs af sociale skel.
 

Tekst af Christian Reinhold Clausen

Allerede få sider inde i Stine Askovs roman Nøjsomheden vidste Hella Joof, at denne historie havde potentiale på film. Instruktøren fortæller, at hun “nærmest fra side 10” blev grebet: “Jeg tænkte, at det kunne blive en god film, det her”, siger Joof med begejstring. Så snart sidste side var læst, kastede hun sig ud i et kapløb om rettighederne, fast besluttet på selv at instruere historien. 
'Nøjsomheden' var tydeligvis en film, Joof måtte lave. Men hvad var det ved romanen, der fangede hende så hurtigt? Joof peger på forfatterens store hjerte for sine karakterer: 

“Der var ikke nogen af karaktererne, jeg ikke kunne lide. Stine Askov skriver så kærligt om dem alle, selvom mange af dem opfører sig ad helvede til. De skulle virkelig have været sendt i seng uden aftensmad – nogle af dem måske endda i fængsel – men de er skrevet med så stor kærlighed.” 
For Joof var det tydeligt, at personerne i Nøjsomheden var inspireret af virkeligheden, og at forfatteren gav dem dybde og menneskelighed, selv når de dummede sig. Den varme og omsorgsfulde tone i bogen blev krogen, der gjorde hende fuldstændig opsat på at filmatisere historien.

Tro mod romanen, men helt sin egen

Når en elsket roman bliver til film, opstår spørgsmålet: Hvor tro kan man forblive mod forlægget, samtidig med at filmen får sit eget liv? For Hella Joof var svaret klart. “Jeg ville gerne være så tro over for romanen som muligt, for det var jo den, jeg var blevet forelsket i,” forklarer hun. Nøjsomheden på lærredet skal bevare alt det, der fangede hende som læser. Samtidig krævede overgangen fra bog til film små oversættelser – detaljer i tid og sted måtte justeres for at fungere visuelt. “Man må oversætte nogle ting,” siger Joof og nævner eksempelvis, at en scene i romanen der foregår i London, er omskrevet til en dansk litteraturfestival, fordi det gav bedre mening produktionsmæssigt. 
Men kernen i fortællingen er urørt. Med forfatterens velsignelse har Joof følt frihed til at tage praktiske hensyn uden at forråde historien: “Det var bogen Nøjsomheden, jeg blev så glad for, så jeg har ikke haft et ønske om at omfortolke den. Jeg vil ikke forvandle den – jeg vil formidle den i et andet sprog, et visuelt sprog,” understreger hun.

En Romeo og Julie i Helsingør

Centralt i Nøjsomheden står kærlighedshistorien mellem Mona og Nikolaj – en moderne Romeo og Julie, der mødes på tværs af samfundslag. “De kommer fra hver sin side af jernbanesporene – eller hver sin side af Kongevejen, kan man sige,” bemærker Joof om parrets vidt forskellige baggrunde. 
For at publikum skulle tro fuldt ud på kærligheden, var det afgørende at finde de helt rigtige unge talenter til de bærende roller. “Når man skal lave sådan en kærlighedsfortælling… så skal vi jo alle sammen forelske os i dem,” siger Joof med et smil. Derfor ledte hun efter unge talenter, som kunne bringe den nødvendige autenticitet og kemi. Valget faldt på Andrea Heick Gadeberg og Clint Ruben som Mona og Nikolaj – to unge skuespillere, der ifølge Joof udstråler “den dunede henrivende ungdom” og et rørende samspil. “Det har været en stor fornøjelse at arbejde med Andrea og Clint,” siger hun varmt. “De har så meget sans for at gøre kærlighedshistorien cute uden at det bliver kvalmt. Vi ved jo alle, at kærligheden også har torne – men deres spil rammer den rette balance, så man stadig føler, at det er meant to be.”

Bøgernes kraft i Monas liv

For filmens hovedperson Mona har litteraturen altid været en livsnerve. Nøjsomheden åbner endda med en scene, hvor en lille Mona gemmer sig i et kammer med en bog – hendes fristed væk fra en kaotisk hverdag. Joof skildrer Mona som “et mælkebøttebarn, et lille bambusskud, der kommer op gennem asfalten,” som hun udtrykker det. Joof forklarer, at Mona trods en udfordrende opvækst har fundet styrke og trøst i bøgerne. Siden barndommen har hendes rapkæftede moster Tut, spillet af Iben Hjejle, været en støtte og lært hende at læse – og Mona sluger alt fra Harry Potter til klassikere, i mangel af en tryg hverdag. “Litteraturen har givet hende sproget for hendes følelsesliv og åbnet verden for hende – det er en stige op af et hul,” fortæller Joof om filmens hovedperson. 

Ifølge Joof har bøgerne givet Mona et sprog og mod på livet, selvom hun aldrig selv har været uden for sin lille verden. Derfor drømmer Mona om et liv med bøger og arbejder i en boghandel, hvor hun endda deler sin passion ved at skrive små, kærlige boganbefalinger på post-its til kunderne. Også her mærker man Joofs egen begejstring: Hun kan tydeligt spejle sig i Monas kærlighed til litteraturen. “Jeg var også en læsehest der lå med en cykellygte under dynen,” fortæller Joof, som selv pløjede hele skolebiblioteket igennem som barn. 
“ Jeg læste alle bøger på skolebiblioteket og så begyndte jeg at læse voksenbøger da jeg blev 12. Så begyndte jeg at læse Christian Kampmann og Tove Ditlevsen og Hemingway, som jeg så heldigvis læste igen da jeg blev voksen, så jeg lige pludselig forstod hvad jeg læste. Hvis litteraturen ikke fandtes, så havde jeg nok ikke klaret den. Så langt vil jeg egentlig godt gå og sige at det har haft en livsændrende betydning i mit liv. Da jeg lærte at læse, kunne jeg lige pludselig være alle steder og forstå ting, jeg ellers ikke forstod.”
Netop denne personlige forbindelse til bøgernes verden har gjort Nøjsomheden til noget særligt for Hella Joof.

Humor og hjerte i balance

Som i mange af Hella Joofs film balancerer Nøjsomheden mellem humor og alvor. Instruktøren vil gerne have, at publikum både skal le og blive rørte. “Jeg grinte højt, da jeg læste bogen. Og jeg græd også,” fortæller Joof – og netop den kombination var vigtig at bevare. 
For hende fungerer humoren kun, hvis den udspringer af kærlig forståelse for karaktererne: “Så længe der er kærlighed til stede i alle scener, kan man godt tillade sig, at noget bliver sjovt,” siger hun. “Vi udstiller aldrig karaktererne – vi holder af dem – og så tør vi også grine lidt af dem.” Under optagelserne opstod mange komiske øjeblikke spontant. “De sjoveste ting sker tit af sig selv,” bemærker Joof.

Når nøjsomhed bliver en kvalitet

Nøjsomheden refererer ikke kun til boligområdet af samme navn, som Mona og hendes mor bor i, men inviterer også til fortolkning. Ordet nøjsomhed kan vække blandede associationer, og Hella Joof har gjort sig umage med at udforske dets betydning. 
“Nøjsom, det er jo et meget gammeldags ord, som altid har haft en lidt negativ klang i mine ører,” bemærker hun. “Jeg tænker på en ældre generation, der er glade for vakuumpakket mad og et bad hver 14. dag – og det skal de overhovedet ikke være. De må gerne klage noget mere!” siger Joof med et glimt i øjet. 

Men i Mona ser Joof også nøjsomhedens positive ansigt. “Mona er meget, meget stærk – en lille soldat, der strækker sig langt for andre. Men hun har selvfølgelig også en grænse, og det er vigtigt, at hun har den,” siger Joof. “Jeg synes, det er et fint karaktertræk, at man kan iføre sig nøjsomhed – altså tåle at mangle noget og udsætte sine behov. Mona har noget nøjsomt i sin karakter, som jeg beundrer hende for. “Hun er en af dem, der rejser sig, når det er allersværest, ved at gøre noget for andre. Hun tager sig af andre,” forklarer instruktøren. 
“Hvis man gør det – hjælper andre, selv når man selv har det svært – så kan man opleve, at de handlinger giver én nye kræfter. Man kan se, at man bidrager med noget til andre menneskers liv, og den energi, der kastes tilbage på én, er med til at hive én op ad brønden. Så på den måde vil jeg gerne advokere lidt for den positive version af nøjsomhed,” siger Joof med overbevisning.

Der er altid hjælp at hente

Selvom 'Nøjsomheden' først og fremmest skal underholde, håber Hella Joof også at vække eftertanke. “Jeg håber, publikum tager med sig, at vi kan godt overkomme ting, men vi kan ikke gøre det alene,” siger Joof. Igennem Mona og Nikolajs historie – og alle birollerne omkring dem – sætter filmen fokus på fællesskabets betydning. Joof peger på, at 'Nøjsomheden' rummer mange “hjælpere”: “Der er rigtig mange mennesker, der hjælper i den her film. Jeg kan godt lide tanken, at mennesker er der for hinanden,” siger hun. Ikke alle de gode gerninger bliver gengældt direkte i historien, men hjælpen forplanter sig: én persons venlighed sætter andre i stand til at hjælpe en tredje. Hvis Nøjsomheden har et budskab, mener Joof, er det nok, at der altid er hjælp at hente. 
Mennesker hjælper mennesker, og nogle gange skal man bare række hånden ud for at mærke det. Med den varme pointe afrunder Hella Joof sin fortælling – og inviterer Biografklub Danmarks publikum ind til en filmoplevelse fyldt med både humor, hjerte og håb.

Vil du høre mere om Hella Joofs arbejde med 'Nøjsomheden'? Se interviewet mellem Hella Joof og Biografklub Danmarks direktør, Lykke Lind Thomsen, herunder.