A BIG BOLD BEAUTIFUL JOURNEY

Margot Robbie og Colin Farrell åbner døren til en storslået, romantisk og livsbekræftende filmoplevelse – og filmen kan opleves til halv pris med et medlemskab til Biografklub Danmark.

 

ABBBJ_still9.jpg
Foto: Sony Pictures Entertainment


 

Hvad nu, hvis en dør kunne føre dig tilbage til de øjeblikke, der har formet dig – eller måske ændre din fremtid? 


Den idé ligger bag instruktør Kogonadas nye film ’A Big Bold Beautiful Journey’, hvor Oscar-nominerede Margot Robbie og Colin Farrell for første gang spiller over for hinanden i rollerne som Sarah og David – to singler, der mødes tilfældigt til et bryllup og gennem en række mystiske døre føres ind i både deres egne og hinandens minder. Herfra begynder et magisk, romantisk og livsforandrende eventyr. Deres møde på lærredet er både gnistrende og dybtfølt, og filmen undersøger, hvordan vi forstår os selv – og hinanden – gennem de øjeblikke, vi bærer med os.

 

I filmens pressemateriale fortæller instruktør Kogonada samt hovedrolleindehaverne Margot Robbie og Colin Farrell om arbejdet med filmen, samarbejdet foran og bag kameraet og de idéer, der har formet denne eventyrlige kærlighedshistorie.

 

 

Bagom_still1.jpg
Instruktør Kogonada og Colin Farrell diskuterer en scene under optagelserne.
Foto: Sony Pictures Entertainment

 

 

Magiske døre og menneskelige minder


I filmen er døre mere end bare passager fra et rum til et andet – de bliver symboler på muligheder og forandring. Når Sarah og David træder gennem de sælsomme døre, åbner der sig scener fra deres fortid: et første kærlighedsmøde, en dag med familien, et øjeblik af tab eller håb.

 

Instruktør Kogonada fortæller om dørenes betydning:
”De kan føre os hvor som helst – til det almindelige eller det magiske. At åbne en dør er at gå ind i en ny erfaring, et nyt kapitel i livet.”

 

Filmen balancerer elegant mellem det jordnære og det fantastiske. Den skaber en verden, hvor det visuelle og det følelsesmæssige går hånd i hånd – og hvor publikum inviteres med på en rejse, der både overrasker og rører.

 

Skuespiller Colin Farrell sætter selv ord på filmens centrale idé:
“Når Sarah og David går gennem de fortryllede døre, begynder de at forandre sig. De bliver mere afklarede, mere åbne – og måske lidt mere hele som mennesker. Der er noget meget stærkt og rørende ved den idé.”

 

 

ABBBJ_still4.jpg
Sarah (Robbie) og David (Farrell) foran en af de mystiske døre, der åbner ind til deres minder.
Foto: Sony Pictures Entertainment

 

 

Robbie og Farrell i et unikt makkerskab


For både Robbie og Farrell var projektet umuligt at sige nej til. 

 

”Jeg havde egentlig tænkt at tage en pause efter Barbie,” fortæller Margot Robbie, ”men da jeg læste manuskriptet, vidste jeg med det samme, at jeg måtte være med. Det var så originalt og rørende – en kærlighedshistorie, der også er et visuelt eventyr.”

 

Colin Farrell tilføjer:

”Det var et af de smukkeste manuskripter, jeg nogensinde har læst. Det havde så meget hjerte og en enestående, relaterbar historie om Sarah og Davids rejse. Det, der tiltrak mig, var karakterernes udvikling og måden, de oplever hinandens mest betydningsfulde øjeblikke på – det gør deres forbindelse både sårbar og stærk.”

 

Allerede fra de første prøver stod det klart, hvor stærk kemien mellem Margot Robbie og Colin Farrell var, og hvordan den afspejlede karakterernes rejse, fortæller Kogonada:

”Margot og Colin kunne improvisere frit sammen. Det føltes levende, legende og dybt forbundet. Det er sjældent, man oplever en så naturlig energi mellem to skuespillere.”

 

Faktisk var Robbie og Farrells engagement i karaktererne, historien og hele produktionen tydelig for alle på settet. 

“Colin og jeg kom ind på vores fridage, fordi det føltes som om, vi lavede noget helt særligt, og vi ville ikke gå glip af et eneste øjeblik,” forklarer Robbie. “Vi blev ved med at komme. Jeg havde ikke mange fridage, men når jeg havde, ville jeg være på settet.”

 

 

Bagom_still2.jpg
Margot Robbie og Colin Farrell sammen med instruktør Kogonada på settet.
Foto: Sony Pictures Entertainment

 

 

En film skabt til biografmørket


Med billedmagi skabt af Kogonada og hans hold – og med musik af den japanske komponist Joe Hisaishi, kendt fra Hayao Miyazakis elskede animationsfilm – får ’A Big Bold Beautiful Journey’ et visuelt og følelsesmæssigt løft, som gør den til en oplevelse skabt til det store lærred. Hver scene, hver dør og hvert minde får ekstra kraft, når publikum samles i mørket og følger Sarah og Davids magiske rejse.

 

Kogonada forklarer, hvordan han ønskede at skabe en filmoplevelse, der bliver hos publikum længe efter, de har forladt biografen:

”Jeg ønskede at skabe noget med en skala og et særpræg, der afspejler min egen kærlighed til en bestemt form for filmoplevelse – den slags, jeg oplevede som ung, og som kunne efterlade mig både begejstret og bevæget i dagevis. En film, der bliver hængende i hjertet og sindet.”

 

Colin Farrell uddyber, hvorfor filmen skal opleves på det store lærred:

”At se filmen i biografen er noget helt særligt. Man mærker energien fra publikum, og historien griber fat på en måde, der forstærker både magien og romantikken i filmen.”

 

Også Margot Robbie fremhæver betydningen af at se filmen sammen med et publikum:

”Det var en af de mest magiske oplevelser i mit liv at lave filmen, og jeg håber, publikum mærker det samme. Det er en film, man skal se i en fyldt sal, hvor man deler følelserne med andre – ligesom til en koncert, hvor musikken fylder rummet, og man lever med i den. Det giver oplevelsen en ekstra dimension, som man ikke kan få derhjemme.”

 

 

’A Big Bold Beautiful Journey’ er en magisk film med både humor, fantasi og store følelser. En kærlighedshistorie, der åbner dørene til både minder og muligheder.

 

Kilde: A Big Bold Beautiful Journey production notes, Sony Pictures Entertainment

 

 

Husk, at du kun for 128 kr. kan opleve ’A Big Bold Beautiful Journey’ og 9 andre kvalitetsfilm til halv pris med et medlemskab hos Biografklub Danmark ↓

KØB MEDLEMSKAB FOR 128 KR TIL SÆSON 25/26

Køb medlemskab

Gode biografoplevelser 
begynder på mobilen

Læs mere

Læs mere om klubben 
og dine fordele

Læs mere

Film der har været med i Biografklub Danmarks program

Læs mere