Bag om 'Fornuft og følelse'

Georgia Oakley står bag en ny filmatisering af Jane Austens klassiker – en varm, humoristisk og romantisk fortælling om kærlighed, søsterskab og de forskellige måder, vi møder livet på.

Med ’Fornuft og følelse’ vender Jane Austens klassiske fortælling tilbage til biograflærredet i en ny fortolkning af historien om søstrene Elinor og Marianne Dashwood. Efter farens død mister familien deres hjem og må begynde et nyt liv i mere beskedne omgivelser. Samtidig bliver søstrene kastet ud i hver deres kærlighedshistorie. Elinor forsøger at holde sine følelser under kontrol, mens Marianne følger sit hjerte. Begge bliver de udfordret af kærligheden og de forventninger, der følger med den.

Filmen er instrueret af Georgia Oakley, skrevet af Diana Reid og har Daisy Edgar-Jones og Esmé Creed-Miles i hovedrollerne som Elinor og Marianne. I filmens pressemateriale fortæller instruktøren, manuskriptforfatteren og skuespillerne om arbejdet med at give Jane Austens klassiker nyt liv.

En klassiker, der stadig føles aktuel

Da manuskriptforfatter Diana Reid genlæste Jane Austens roman med henblik på at filmatisere den, blev hun overrasket over, hvor moderne både karaktererne og historien føltes.

”Bare fordi betegnelserne har ændret sig, betyder det ikke, at mennesker har ændret sig.”

For Reid er det netop noget af det særlige ved Austens univers. Selvom karaktererne lever i en helt anden tid og under andre sociale vilkår, er deres følelser og relationer stadig genkendelige.

”For mig er det særlige ved at læse klassisk litteratur, at man møder mennesker, som på overfladen slet ikke ligner én selv. De lever i helt andre verdener, følger andre sociale koder og udtrykker sig på måder, som man aldrig selv ville gøre. Alligevel kommer man til at føle med dem og opdager, at de under overfladen faktisk ligner én selv.”

Elinor og Marianne

Daisy Edgar-Jones spiller Elinor, som traditionelt er blevet fremstillet som den fornuftige af de to søstre. I denne version ønskede Edgar-Jones at vise flere sider af karakteren.

”Austen skriver om Elinor, at hun er fuld af følelser, hun ved bare, hvordan hun skal styre dem. I vores film lader vi den følsomme side af Elinor komme frem. Hun har altid fået rollen som den fornuftige, fordi det er sådan, hun altid har navigeret i livet. Men ligesom i alle familier er vi nogle gange mere, end vores familie ser os som.”

Over for Elinor står Marianne, spillet af Esmé Creed-Miles, som har langt sværere ved at skjule sine følelser.

”Hun repræsenterer den type mennesker, hvor alting bare er så umiddelbart og intenst. Hun har læst masser af bøger, historier, eventyr og skuespil. Hun lever virkelig i sin egen verden.”

To søstre, der ser verden forskelligt

For Georgia Oakley var forholdet mellem Elinor og Marianne noget af det, der først tiltrak hende ved historien.

”Jeg blev tiltrukket af forholdet mellem søstrene. De repræsenterer to modsatrettede kræfter, som mange kvinder har i sig selv, og som hele tiden er i konflikt.”

Diana Reid beskriver de to søstre som meget forskellige, men samtidig forbundet af deres empati:

”De er begge meget intelligente, og de er begge dybt empatiske, men det handler om, hvad de gør med de følelser. For Elinor har jeg altid tænkt på det som en konflikt mellem pligt og begær. Hun tænker hele tiden på, hvad andre mennesker ønsker. Marianne er meget sikker på, hvad hun ønsker, og hun forfølger sit begær lidenskabeligt og uden hæmninger.”

For Oakley er søsterforholdet faktisk filmens egentlige kærlighedshistorie:

”Den centrale kærlighedshistorie var mellem de to søstre. Jeg tror, Austen egentlig skrev om de to sider af sig selv, som ofte var uenige, og splittede dem ud i de her karakterer.”
 

Et andet blik på Austen

Georgia Oakley ønskede ikke at skabe en klassisk Austen-film, hvor kvinderne primært sidder indenfor og venter på, at mændene kommer på besøg. I stedet skulle filmen føles jordnær, naturlig og levende.

”Jeg forsøgte virkelig at finde ud af, hvordan det kunne have føltes at leve i Devon for 200 år siden og bevægede mig væk fra den forudfattede idé, vi har om Austen, hvor alting foregår i en indelukket dagligstue.”

Derfor skulle kvinderne også have et liv uden for de fine stuer. Diana Reid fortæller:

”Georgia ville sikre sig, at vi ikke fik en film, hvor kvinderne bare sad og ventede på, at mændene skulle komme på besøg. Hun ville have dem til at arbejde i haven eller lave noget, så de var derude og levede deres liv, og kameraet bare var stødt på dem.”

Naturen blev dermed en vigtig del af filmens udtryk og af måden, karaktererne skulle opleves på.

”At se dem i naturen er en god måde at forankre deres historier på og få dem til at føles relevante for et moderne publikum. Vi lever ikke længere i dagligstuer, men alle lever stadig i naturen.”

Med sit nye blik på Jane Austens klassiker bliver ’Fornuft og følelse’ dermed både en fortælling om kærlighed og søsterskab og en film om de følelser, der stadig forbinder mennesker på tværs af tid.

Kilde: Pressemateriale fra Focus Features og Working Title.

'Fornuft og følelse' er en del af Biografklub Danmarks program og kan med et medlemskab til Biografklub Danmark ses til halv pris i biografer over hele landet ↓