Nyt afsnit af Biografklub Danmarks filmpodcast
“Elsker du film – og vil du tættere på historierne bag?”
Med Biografklub Danmarks filmpodcast følger vi sæsonens film én premiere ad gangen. I hvert afsnit folder vi den aktuelle biograffilm ud i samtale med gæster, der giver indblik i det kunstneriske arbejde, fortællingens temaer og de valg, der former filmen.
Podcasten udkommer i forbindelse med premieren på hver af sæsonens film – første afsnit handlede om Marty Supreme, og nu kan du høre andet afsnit.

Andet afsnit: 'De forbandede år – Fredens pris'
I andet afsnit af podcasten taler Per Juul Carlsen med instruktør Anders Refn og hovedrolleindehaver Jesper Christensen om De forbandede år – Fredens pris, sidste del i Refns episke trilogi om krigens dybe spor. En dramatisk og gribende fortælling om en nation og en families forsøg på at hele sig selv.
Samtalen tager afsæt i filmens skildring af retsopgøret efter krigen – et centralt, men sjældent filmatiseret kapitel i Danmarkshistorien. Et opgør, der rejser svære spørgsmål om skyld, moral og ansvar, når et samfund skal finde tilbage til sig selv.
Herfra folder samtalen sig ud i en bredere refleksion over historiens betydning: hvorfor det fortsat er nødvendigt at skildre fortidens rædsler, og hvordan fortællinger om krig og konsekvenserne af den desværre stadig taler direkte ind i vores samtid.
Lyt til afsnittet her på siden – eller find Biografklub Danmarks filmpodcast, dér hvor du normalt hører podcasts.
'De forbandede år – Fredens pris' er en del af Biografklub Danmarks program og kan med et medlemskab til Biografklub Danmark ses til halv pris i biografer over hele landet ↓










BLIV MEDLEM AF BIOGRAFKLUB DANMARK HER

Download vores app for altid at have nem adgang til dine rabatkuponer. Læs mere om hvad vores app kan her.

Læs mere om, hvad det vil sige at være medlem af Biografklub Danmark, og forskellen på sæson- og abonnementsmedlemskab.

Få et overblik over alle de film, som har været med i Biografklub Danmarks program fra 1995 til i dag.