Nyt afsnit af Biografklub Danmarks filmpodcast

"Elsker du film – og vil du tættere på historierne bag?"

  

Med Biografklub Danmarks filmpodcast følger vi sæsonens film én premiere ad gangen. I hvert afsnit folder vi den aktuelle biograffilm ud i samtale med gæster, der giver indblik i det kunstneriske arbejde, fortællingens temaer og de valg, der former filmen.

 

Nu er anden film i den nye sæson klar i biograferne – og det samme er et nyt afsnit af filmpodcasten. Film- og kulturformidler Per Juul Carlsen har besøg af instruktør Amalie Næsby Fick til en samtale om 'Dobbeltfejl'.

 

Dobbeltfejl podcast i app nyhed.png

 

Nyt afsnit: Dobbeltfejl

 

Hvor langt vil man gå for at beskytte sine børn? Og hvad sker der, når loyaliteten over for ens eget barn støder sammen med venskaber, sandheden og ønsket om at gøre det rigtige?

 

Det er nogle af de spørgsmål, Per Juul Carlsen og Amalie Næsby Fick taler om i det nye afsnit. Sammen går de tæt på 'Dobbeltfejl' og filmens fortælling om tre mødre, hvis liv og relationer bliver vendt på hovedet, da et påstået seksuelt overgreb ryster det lille lokalmiljø. Samtalen kommer også omkring arbejdet med at filmatisere Anne Mette Kirks roman og skabe et spændingsdrama, hvor både løgne, loyalitet og forældreskab sættes på prøve.

 

Podcasten udkommer i forbindelse med premieren på hver af sæsonens film. Dagen efter hver premiere kan du derfor høre et nyt afsnit, hvor Per Juul Carlsen sammen med relevante gæster går i dybden med den aktuelle film og dens tilblivelse. 


 

Som noget nyt kan alle afsnit i denne sæson også ses som video. Du kan både se og høre episoderne her på siden – eller finde Biografklub Danmarks filmpodcast dér, hvor du normalt lytter til podcasts.

 

 

 


 
 

De 10 film, der er en del af Biografklub Danmarks program kan med et medlemskab ses til halv pris i biografer over hele landet. Køb dit medlemskab allerede nu ↓

BLIV MEDLEM AF BIOGRAFKLUB DANMARK HER

Køb medlemskab

Download vores app for altid at have nem adgang til dine rabatkuponer. Læs mere om hvad vores app kan her. 

Læs mere

Læs mere om, hvad det vil sige at være medlem af Biografklub Danmark, og forskellen på sæson- og abonnementsmedlemskab.

Læs mere

Få et overblik over alle de film, som har været med i Biografklub Danmarks program fra 1995 til i dag.

Læs mere