Nyt afsnit af Biografklub Danmarks filmpodcast
"Elsker du film – og vil du tættere på historierne bag?"
Med Biografklub Danmarks filmpodcast følger vi sæsonens film én premiere ad gangen. I hvert afsnit folder vi den aktuelle biograffilm ud i samtale med gæster, der giver indblik i det kunstneriske arbejde, fortællingens temaer og de valg, der former filmen.
Nu er første film i den nye sæson klar i biograferne – og det samme er et nyt afsnit af filmpodcasten. Film- og kulturformidler Per Juul Carlsen har besøg af instruktør Hella Joof til en samtale om 'Nøjsomheden', sæsonens åbningsfilm.

Nyt afsnit: Nøjsomheden
Hvordan var det at omsætte Stine Askovs populære roman til film? Hvad ligger bag fortællingen om de mennesker, der forsøger at finde vej gennem livet – og hvordan finder man den rette tone, når både humor og alvor skal have plads?
Det er nogle af de spørgsmål, Per Juul Carlsen og Hella Joof tager fat på i det nye afsnit. Sammen taler de om 'Nøjsomheden', om arbejdet med filmens karakterer og fortælling og om at bringe romanen til live på det store lærred.
Podcasten udkommer i forbindelse med premieren på hver af sæsonens film. Dagen efter hver premiere kan du derfor høre et nyt afsnit, hvor Per Juul Carlsen sammen med relevante gæster går i dybden med den aktuelle film og dens tilblivelse.
Som noget nyt kan alle afsnit i denne sæson også ses som video. Du kan både se og høre episoderne her på siden – eller finde Biografklub Danmarks filmpodcast dér, hvor du normalt lytter til podcasts.
De 10 film, der er en del af Biografklub Danmarks program kan med et medlemskab ses til halv pris i biografer over hele landet. Køb dit medlemskab allerede nu ↓










BLIV MEDLEM AF BIOGRAFKLUB DANMARK HER

Download vores app for altid at have nem adgang til dine rabatkuponer. Læs mere om hvad vores app kan her.

Læs mere om, hvad det vil sige at være medlem af Biografklub Danmark, og forskellen på sæson- og abonnementsmedlemskab.

Få et overblik over alle de film, som har været med i Biografklub Danmarks program fra 1995 til i dag.